“Lykkes” er et af de helt klassiske drilleord i dansk. Ofte ser vi ordet brugt i den forkerte tid. Det skyldes måske, at udtalen lyder ens, hvad enten der er tale om nutid, “lykkes”, eller datid, “lykkedes”. Ligesom det fx er tilfældet med “synes” og “syntes” eller “skyldes” og “skyldtes”.
Vi har ikke en god, gylden og gyldig tommelfingerregel her – ud over at få styr på tiden.
“Lykkes” bruges i nutid, fremtid og i navnemåde (infinitiv):
- Nu lykkes det!
- Det skal nok lykkes!
- Det vil lykkes for ham.
- At lykkes med dette kræver held.
“Lykkedes” bruges derimod i de andre tider: datid, førnutid og førdatid:
- I går lykkedes det mig at …
- Det er lykkedes mig at …
- Det var lykkedes mig at …
- Det var lykkedes for hende at …
Ikke længere kun passiv
Det har tidligere været sådan, at “lykkes/lykkedes” kun kunne bruges i passiv form uden subjekt. Med tiden er det dog blevet accepteret sprogbrug, at nogen lykkes/lykkedes med noget. Tidligere var det kun accepteret, at noget lykkes/lykkedes for nogen.
- Missionen lykkedes for ham. (korrekt).
- Hans mission lykkedes. (korrekt).
- Han lykkedes med missionen. (nu også korrekt).
- Han vil lykkes med sin mission. (nu også korrekt).
Det gælder også med “mis-” foran
“Mislykkes” og “mislykkedes” bruges i øvrigt på helt samme måde:
- “Mislykkes” i nutid, fremtid og navnemåde.
- “Mislykkedes” i datid, førnutid og førdatid.
Som adjektiv findes desuden “mislykket” – fx “et mislykket forsøg”.
Vi kan ikke på samme måde sige “et lykket forsøg”, men derimod “et vellykket forsøg”.