Anførselstegn sætter vi omkring citater og tale for at vise, at det ikke er os selv, der skriver/siger noget.

Desuden bruges anførselstegn omkring ord, som man ønsker at vise et vis forbehold overfor. Det kan være, fordi man ikke synes, at ordet helt dækker eller udtrykker den mening, man ville ytre. Ordet kan også være nyt eller ualmindeligt i den givne sammenhæng.

Vær dog opmærksom på, at “overdreven” brug af “forbeholdsgåseøjne” kan få din “tekst” til at “miste” “troværdighed”.

Gæs færdes bedst i par
Når du sætter anførselstegn, skal du huske at sætte dem på begge sider af ordet eller sætningen, der fungerer som citat eller replik.