Fredag d. 13. december blev årets ord 2019 kåret. Det skete traditionen tro i radioprogrammet Klog på sprog på P1, hvor en jury skulle vælge blandt mere end 200 nominerede ord. ‘Klimatosse’ løb med titlen foran andre kandidater som bl.a. ‘forståelsespapir’, ‘kønsneutral’, ‘skrivebordstomat’ og ‘flyskam’.
Googler man ordet klimatosse, optræder der flere billeder af Pia Kjærsgård (DF) blandt søgeresultaterne. Det er nemlig hende, der officielt brugte ordet for første gang. Det skete efter årets europaparlementsvalg, hvor Dansk Folkeparti oplevede et stort fald i antallet af stemmer.
“Måske er det alle klima … – hvad er det nu, man kalder dem – klimatosser? Nej, alle dem, der alene går op i klima. Det gør vi også i Dansk Folkeparti, men det er ikke dét, vi alene går op i.”
Sådan forsøgte Pia Kjærsgaard dengang at forklare tilbagegangen. Hendes tilsyneladende ret umiddelbare udtalelse blev naturligvis bemærket, og flere tog ordet til sig. Ikke mindst klimabevidste danskere, som stolt proklamerede, at de netop var ‘klimatosser’. På den måde mistede ordet hurtigt den kritiske klang, som det ellers lod til at være udtalt med.
Klima, køn og politik
Mere end 200 forskellige ord var blevet nomineret af omkring 1.500 danskere. Til afgørelsen, som fandt sted på Nordfyns Gymnasium i Søndersø, var de mange ord reduceret til en mindre pulje, som juryen skulle forholde sig til. I juryen sad direktør for Dansk Sprognævn Thomas Hestbech Andersen, debattør Geeti Amiri, Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, forfatter Dy Plambeck og programmets vært, Adrian Hughes.
At årets ord handler om klima, overrasker formentlig ikke ret mange. Et andet ord, som også var med i opløbet, havde samme afsæt: ‘Flyskam‘. Ordet er efter sigende opfundet i Sverige og beskriver den dårlige samvittighed, som nogle oplever, når de flyver fra a til b i stedet for at benytte en mere CO2-venlig transportform.
Klima og politik hænger unægteligt sammen, men der var også nomineret ord fra den politiske verden, som ikke relaterede sig til klima. Således var ‘forståelsespapir‘ og ‘minimumsnormeringer‘ også med i opløbet. Hvor Mette Frederiksens (S) forståelsespapir blev diskuteret ivrigt på Christiansborg og i medierne, var ‘minimumsnormeringer’ mere udbredt og dannede grundlag for flere protester i befolkningen. Men ingen af ordene kunne altså overbevise juryen.
Det kunne ordet kønsneutral heller ikke. Debatten om køn har ellers kørt på omtrent de samme høje nagler som klimadebatten i 2019, og nomineringen var derfor ikke så overraskende. Endnu mindre set i lyset af den kønsneutrale indvirkning på den amerikanske ordbogsgigant Merriam-Websters Word of the year 2019*: Det engelske pronomen ‘they‘ (‘de’) bruges ikke længere kun til at henvise til andre personer (i flertal), men kan nu også officielt henvise til én person, hvis kønsidentitet man ikke kender, eller en person, som identificerer sig som ikke-binær (dvs. hverken 100 pct. mand eller 100 pct. kvinde).
Og så en skrivebordstomat
På samme måde som ‘klimatosse’ muligvis opstod i det øjeblik, Pia Kjærsgård skulle sætte ord på Dansk Folkepartis tilbagegang, kom ordet ‘skrivebordstomat‘ også til verden ved en helt spontan fødsel. Det skete i en af de sidste udsendelser** af Den Korte Radioavis på den nu hedengange Radio24syv.
Speaker-Allan – en af de fiktive karakterer i det satiriske univers, som Den Korte Radioavis var – ledte efter ordet ‘sofakartoffel’, men kunne ikke huske det og kom i stedet til at sige ‘skrivebordstomat’. Den ufrivillige nyopfindelse lod Den Korte Radioavis’ navnkundige værtinde, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, ikke passere i stilhed.
“Godt ord! Det skal jeg huske. Den er altså god nok – det skriver jeg lige ned. Det kan man bruge om alle mulige …”
Sådan lød værtindens hurtige reaktion. Og hun brugte da også ordet flittigt i de sidste udsendelser – bl.a. om kolleger og politikere. Det nærmeste, vi er kommet en uddybende forklaring af ordet er, at man ved lige præcis, hvad det er for én, og at skrivebordstomater siger “av, av, av,” når man trykker en tandbørste mod deres hud. Begrebet har siden bredt sig, og tomat-emoji’en blev symbol på protesterne mod lukningen af radiostationen. Faktisk afslørede Adrian Hughes, der er vært på Klog på sprog, at ‘skrivebordstomat’ var det ord, som flest personer havde indstillet til årets ord.
De personlige stemmer rakte imidlertid ikke, da juryen skulle træffe den endelige afgørelse.
Tidligere vindere af årets ord
- 2018: Hvidvask
- 2017: Kvindelandsholdet
- 2016: Danskhed
- 2015: Flygtningestrømme
- 2014: MobilePay
- 2013: Undskyld
- 2012: Stenalderkost
- 2011: Arabisk forår
- 2010: Vuvuzela
- 2009: Lømmelpakke
- 2008: Udlændigeservice
* Merriam-Websters Words of the year repræsenterer de ord, der er blevet slået op fleste gange i deres online ordbog.
** ‘Skrivebordstomat’ bliver ytret for første gange 24 minutter og 40 sekunder inde i udsendelsen fra 22. oktober med titlen “Let’s get loud”. Udsendelsen kan høres i podcast-appen Podimo.