Ordene „at‟ og „og‟ udtales ofte på samme måde, nemlig som ”å”. „Hun lovede ”å”(å = at) ringe‟ og „Hun kommer ”å” (å = og) besøger os.‟
Dette sammenfald i udtalen gør, at ordene „at‟ og „og‟ også tit blandes sammen, når man skriver.
Reglerne kan kort sammenfattes sådan:
- Når et ”å” står foran en navnemåde (infinitiv), fx ringe, gå, skrives det „at‟. Ellers skrives det „og‟.
- Når ”å” står efter en bydemåde (imperativ), skrives det normalt „at‟, fx „Husk at ringe hjem‟.
- Når ”å” betyder det samme som „for at‟, skrives det normalt „at‟, men kan dog i mere utvungen sprogbrug også skrives „og‟, fx „Hun skal ind at/og læse lektier‟.
Man skal altså skrive „at‟ i sætninger som disse:
- Vi forsøgte at nå det.
- Det er næsten ikke til at holde ud.
- Husk at fodre guldfiskene!