Vedr. bolle-å, der jo som bekendt indførtes i 1948: Hvordan kan et fotoalbum fra 1870’erne have tekster, der omtaler en by ved navn St. Tårøje, skrevet med bolle-å?

Det er rigtigt, at bolle-å’et officielt indførtes i det danske sprog ved Retskrivningsreformen i 1948. Det betyder dog ikke, at man først opfandt bolle-å’et på det tidspunkt. Bogstavet er blevet brugt i Sverige, lang tid før det dukkede op i Danmark. Derfor kan man også forestille sig, at det har spredt sig til Danmark før 1948.