Er denne sætning korrekt formuleret: “Det ku’ aldrig ske for du og jeg”? Teksten stammer fra Rasmus Seebachs “Millionær”, og jeg mener, det er korrekt at skrive “dig og mig” i stedet for “du og jeg”.

Du har ret i, at det er forkert at skrive “Det ku’ aldrig ske for du og jeg”. Det er normalt, at man bruger “du” og “jeg”, hvis de er grundled i sætningen. Når de er alt andet end grundled, bruger vi genstandsfald (akkusativ), altså “dig” og “mig”.

Men kunsterne har vel, hvad vi kalder kunstnerisk frihed.