Hvornår blev det officielt “god latin” i Danmark at skrive “en virus”? Jeg mener, at den oprindelige sproglige form af ordet “virus” er latin, neutrum, ikke bøjelig (et virus – flere virus). Hvorfor og hvornår skete ændringen i officielt dansk sprogbrug?

Læs også: Virussen eller virusset?
Læs også: Vira eller virusser?

Virus i Retskrivningsordbogen

“Virus” optræder første gang i Retskrivningsordbogen i 1955, men er naturligvis brugt tidligere – fx af Holger Drachmann i “Troldtøj” fra 1889/90.

I ordbogen (1955) er “virus” anført som intetkøn med stavemåden “viruset”. Og flertalsformerne “virus” og “vira” i øvrigt.

I næste udgave af ordbogen fra 1986 er der sket en del: “Virus” optræder nu som både intetkøn og fælleskøn med stavemåderne “virus(s)et” og “virus(s)en”. Bemærk det valgfrie fuge-s. Der er også tilføjet en ekstra flertalsform (med to stavemåder) “virus(s)er”.

I den efterfølgende udgave, som udkom i 1996, er der ikke sket nogen ændringer. I 2001-udgaven er fuge-s’et ikke længere valgfrit, og stavemåderne er derfor – som i dag – “virusset”, “virussen” og “virusser”.

Sprognævnsbekendtgørelsen

En forklaring på ændringerne finder vi ikke i ordbøgerne, men i sprognævnsbekendtgørelsen. Heri fremgår det, at hovedprincipperne for dansk retskrivning er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet.

Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet.

Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk.

Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.

Konklusion

Sprogbrugsprincippet er formentlig forklaringen på virus’ mange forskellige former, ligesom det har ledt til ændringer af andre ord og udtryk gennem tiden.

 

Prøv evt. vores quiz om valgfrihed mellem stavemåder her.