Fremmed ord og fremmedord – det lyder som det samme, så er der virkelig forskel? Ja, det er der! Fremmede ord er ord, der føles fremmede; ord, man ikke kender. Der er altså tale om en subjektiv vurdering. For hvad én vil føle som fremmed, vil være kendt for en anden. Fremmedord kan derimod klart og objektivt afgrænses fra andre ord i det danske ordforråd, fordi fremmedord afviger i udtale, stavning og/eller bøjning fra det, der karakteriserer danske ord.
Det danske ordforråd kan inddeles i tre grupper (arveord, låneord og fremmedord) efter ordenes oprindelse. Og denne inddeling gør det muligt at udskille fremmedordene. Arveord er ord, der altid har eksisteret i dansk. Låneord er ord, der er hentet ind i dansk fra andre sprog, men som ikke afviger fra arveordene i udtale, stavning og bøjning. Fremmedord er ord, der er hentet ind i dansk fra andre sprog, men som afviger fra arveordene i udtale, stavning og/eller bøjning.
Svære og lette fremmedord
Der findes både svære og lette fremmedord. Fremmedord kan være svære, fordi de bruges sjældent eller kun i fagsprog, fx fourchette og xylografi. Men fremmedord kan også være lette. Træffe, kaffe og skuffe er fremmedord, fordi de indeholder -ff-, og det er der ingen arveord, der gør. Men der er ikke ret mange danskere, der synes, at træffe, kaffe og skuffe er svære at forstå eller bruge. Der er nok også mange, der vil have svært ved at forstå og acceptere, at de tre helt normale ord er fremmedord. Men det er de, fordi de har nogle træk, der tydeligt afviger fra arveordene – og derfor hører til i gruppen fremmedord.