I dansk har vi et væld af faste udtryk, som vi ofte bruger helt uden at tænke over, hvad det egentlig er, vi siger – og ikke mindst hvorfor. På danskeudtryk.dk finder du svarene på, hvorfor man fx siger …

“Få et føl (på tværs)”
Udtrykket bruger vi, når vi bliver meget vrede eller ophidsede over noget. Så ophidsede, at vi vi nærmest får fødekramper. Og det forstår man jo godt, hvis det er et føl, der er på vej ud. I en variant af udtrykket har føllet endda sat sig på tværs. Og forstår man jo godt, hvorfor personen er rødglødende!

“Den går ikke Granberg”
Udtrykket bruger vi, når nogen forsøger med noget, som er indlysende umuligt. Og det kommer af den svenske ballonskipper Victor Granberg, som i 1857 flere gange forsøgte at lette med sin luftballon i København. Alle forsøgene endte i fiasko.

“En fis i en hornlygte”
Dette udtryk bruger vi, når vi forsøger at blæse noget ubetydeligt op til være meget større. En hornlygte var en primitiv form for lygte med halvgennemsigtige hornplader frem for glas, som var ret dyrt. Og hvad laver en fis så der? Fisen brugte man om en lille stump lys. Det var således et lille lys i en kun halvgennemsigtig lampe.

“Spille kong gulerod”
Når en person opfører sig overlegent eller er hoven, kan vi sige, at han spiller kong gulerod. Udtrykket stammer fra en satirisk fransk operette fra 1872 med titlen ‘Le Roi Carotte’ (Kong Gulerod). Her leder en gulerod et oprør, hvor grøntsager tager magten i Frankrig. Og det gør den så sandsynligvis på en overlegen måde.

Find forklaringen bag mange andre danske udtryk på www.danskeudtryk.dk