Vores modersmål signalerer et tilhørsforhold til et land, et folk og en kultur. Det virker dog til tider, som om at mange med deres sprog samtidig ønsker at signalere en åbenhed over for den globaliserede omverden. Det er synligt inden for visse brancher og visse grene af videnskaben, hvor især engelsk har overtaget. En anden faktor er engelske låneord, der i sin oprindelige (engelske) form finder vej ind i såvel skrift som talesprog.
Når dansk taber domæne
Sprogforskere kalder det domænetab, når engelsk sådan overtager førstepladsen inden for et dansk domæne. Det sker bl.a. i store koncerner og i undervisning – i begge tilfælde også mellem danskere – og dermed svækkes dansk som “komplet og samfundsbærende sprog”. Når forskere fx udelukkende publicerer deres resultater på engelsk, og en koncern udvikler en særegen retorik til at beskrive præcis deres sfære, så kan de ikke bidrage til det danske sprog, der således bliver fattigere. Fordelen skulle så være, at vi bliver mere internationale og bedre til engelsk; men i overgangsfasen sker dette måske på bekostning af forståelsen og den sproglige kvalitet.
Vi låner uden at spørge først
Den anden faktor, låneordene, er et hyppigt tilbagevendende emne i den danske sprogdebat, fordi det har været et irritationsmoment for mange generationer – og er det fortsat. Modsat nordmændene, der er kendt for deres norske afløsningsord, optager vi i dansk mange engelske ord i deres oprindelige form, fx computer, weekend, coach, online, manager, corny, team og teenager, som alle er optaget i Nudansk Ordbog sammen med mange flere lignende ord. Størstedelen af ordene får dog danske bøjninger: computere, weekender, at coache (men: flere coaches), managere og teenagere.
I et sprog, der i så høj grad er åbent for låneord, som dansk, er det også naturligt, at vi i dagligdagen støder på flere uautoriserede låneord, der – hvis de vinder indpas – før eller siden officielt bliver optaget i sproget. Der er dog den risiko, at vi optager engelske ord for noget, som vi allerede har gode, danske ord for.
Ikke tale, bare snakke…
Som tegn på at dansk dog langtfra ligger for døden, hæfter jeg mig bl.a. ved den opblomstring i dansksproget populærmusik, som jeg har været vidne til over de seneste år. Nye danske kunstnere har gjort sproget til deres særpræg og brugt sproget til at skabe et særegent univers. Peter Sommer, Mikael Simpson og Per Vers er blot tre eksempler på de moderne poeter, som i høj grad har forstået at bruge sproget. Nephew er et fjerde eksempel, men de har valgt en lidt anden stil, da de i flere tilfælde har blandet det danske med engelsk, tysk og (semi-)italiensk.
Er den engelske påvirkning overhovedet et problem?
Professor i dansk sprog Erik Hansen har givet udtryk for, at sprogrigdommene fra engelsk let kan indføres i det danske sprog på grund af. dets smidighed, og ser det som en kulturel berigelse. Hansen tilhører altså den mere optimistiske gruppe af sprogforskere, der ikke mener, at dansk er truet som sådan. I den anden grøft hersker en forfaldstankegang, og her tages påvirkningen meget alvorligt, da man mener, at dansk er ved at blive ædt.
Jeg er meget enige med Hansen i, at dansk lever i bedste velgående. Dansk er et stærkt sprog, fordi det er levende og i konstant udvikling. I mit arbejde med sproget har jeg mulighed for at påvirke min omverden lidt; men det er i højere grad min omverden, der påvirker mig. Jeg lever nemlig (blandt andet) af at skrive tekster, som folk forstår, og det kræver, at jeg bruger ord og udtryk, som folk kender og kan forholde sig til. Derfor hverken kan eller vil jeg fastholde sproget i en form, som for længst er passé. Det er ikke godt sprog.