Som tegn viser kolon fremad i teksten. Kolon bruges foran direkte tale, opremsning eller foran en uddybende forklaring, fx
- Han sagde: “Der skal ikke altid skrives med stort efter kolon”.
- Syntaksis udbyder fire typer teksthjælp: tekstforfatter, redaktør, rådgivning, oversætter.
- Der skal ikke altid skrives stort begyndelsesbogstav efter kolon: Det afhænger af, om det, der følger, er en helsætning eller en ledsætning.
Stort eller småt efter kolon?
Hvis det, der kommer efter kolon, er en helsætning, skal sætningen skrives med stort begyndelsesbogstav. Hvis det, der kommer bagefter, derimod er en ledsætning, enkeltstående ord eller ordforbindelser, skrives det med lille begyndelsesbogstav.