Vi er uenige om, om man skal bruge kolon efter en overskrift – fx i en oversigt?

Der sættes normalt ikke kolon eller andre tegn efter en overskrift. Heller ikke når overskriften indleder en punktopstilling (oversigt).

Frugt

  • Pærer
  • Æbler
  • Bananer

Er det derimod en sætning, som indleder punktopstillingen, er det normalt at sætte kolon.

Børnene kan vælge mellem disse stykker frugt:

  • Pære
  • Æble
  • Banan