I store træk bruges kommaet til at vise, hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen inden for et punktum. I praksis bruges kommaet dog til så mange forskellige ting, at det er umuligt at udpege en fællesnævner for de kommaer, der skal sættes i en tekst.

Reglerne er lavet om nogle gange i de seneste år, og forvirringen er nu total. Det har den konsekvens, at mange slet ikke sætter komma, eller at de strør en pose med kommaer ud over deres tekst, når den er skrevet. Faktisk er det sådan, at det komma, de fleste betegner som det gamle komma, er helt korrekt også i dag. I dansk retskrivning gælder nu – fra 2004 – et regelsæt med indbygget valgmulighed før ledsætninger (bisætninger).

Komma eller ikke-komma?
Grundlaget for regelsættet er det traditionelle grammatiske komma. Det er det system, der bygger på, at du skal sætte komma, hver gang der er to sæt udsagnsled og grundled. Det er det komma, mange også kalder “kryds og bolle-kommaet”.

I dag er der tilføjet den valgmulighed, at du kan vælge ikke at sætte komma foran ledsætninger. Problemet med denne valgmulighed er, at det er de færreste mennesker, der lige kan huske, hvad en ledsætning er. En ledsætning er en sætning, der er led i en anden sætning, og som ikke kan stå alene, fx i sætningen “hun spiste en is, mens hun så fodboldkampen” er “mens hun så fodboldkampen” en ledsætning.

Der er altså valgfrihed, MEN det valg du træffer, gælder for hele teksten.

Stadig i tvivl?
Bestil et kommakursus til din virksomhed.

Få 7 gode skriveråd

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag vores 7 bedste skriveråd direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding. Vi har sendt dig en bekræftelsesmail.