De fleste ord, der i udtalen ender på “angse” staves -ance, fx leverance og elegance. Men der er en del fremmedord, hvor det ikke er sådan fx kompetence, reference og konkurrence.

Du kan som regel regne med, at hvis ordet svarer til et ord på -ent, fx kompetent eller konkurrent, så skal det staves -ence. Hvis ordet slutter på -ant, fx elegant, hedder det elegance.