Vi kan varmt anbefale disse titler.

“Skriveguiden – værdiskabende professionel kommunikation” – Tina Reichstein, Frydenlund (køb). Bogen tager udgangspunkt i de mest almindelige værdier i organisationer og viser, hvordan du afspejler disse værdier i den skriftlige kommunikation – uanset om du kommunikerer på papir, e-mail, hjemmeside, sms eller de sociale medier. Derudover indeholder bogen en værktøjskasse med fx forslag til nutidige ord (i modsætning til gammeldags ord) og en lang række tommelfingerregler for nogle af de mest almindelige stavefejl.

 

“Sprogpolitik – fra ord til handling” – Tina Reichstein, Frydenlund (køb). Bogen henvender sig til organisationer, som ønsker, at værdier og skriftlig kommunikation spiller sammen. Du kan læse om det arbejde, der skal gøres, inden en sprogpolitik kan implementeres. Og du kan selvfølgelig også læse om, hvordan du holder sprogpolitikken i live efterfølgende.

 

“Retskrivningsordbogen” – Dansk Sprognævn (køb). Et uundværligt opslagsværk for sproginteresserede.

 

“Politikens Håndbog i Nudansk” – Politikens Forlag (køb). Bogen kommer rundt om stort set alle sproglige spørgsmål, som du kan finde på at stille. Det fine ved bogen er, at hvert artikelopslag begynder med en kort gennemgang af de vigtigste regler eller problemer.

 

“Politikens Nudansk ordbog” – Politikens Forlag (køb). Et opslagsværk som fortæller, hvad ordene betyder, og giver eksempler på brug af ordene. Ordbogen har også de mest almindelige fejlstavede ord med. Slå fx op under “linie”, og du får at vide, at det ikke er autoriseret af Dansk Sprognævn.

 

“Politikens Synonymordbog” – Politikens Forlag (køb). Et godt opslagsværk hvis du gerne vil sikre dig et varieret sprog.