Må jeg i en tekst lave deling i et firma-/virksomhedsnavn, så det står hen over to linjer? Er det korrekt, at man aldrig sidst i en sætning vil vælge at opdele et firma/virksomhedsnavn?
Jeg er ikke bekendt med, at der skulle gælde særlige regler for orddeling af firmanavne. Gør man brug af orddeling i en tekst, bør det i min optik gælde alle længere ord.
Med orddeling opnår man som regel en mere jævn og “ren” højre margin. Deler man ikke firmanavne, kan det skabe nogle store huller på linjerne.
Vi har tidligere skrevet om orddeling af navne i logoer, hvor bindestregen ofte udgår af grafiske hensyn.