Punktum afgrænser og afslutter selvstændige, eller forholdsvis selvstændige, dele af en tekst, først og fremmest helsætninger.

Derfor er punktummet et meget vigtigt tegn. Det viser nemlig, hvornår en sætning slutter, og en ny begynder. Når punktum slutter en sætning, skal det efterfølgende skrives med stort begyndelsesbogstav.

Hvis punktum derimod bliver brugt i fx forkortelser, skal det, der kommer efter forkortelse skrives med lille begyndelsesbogstav, med mindre der er tale om et egennavn (proprium). Nogle tekstbehandlingsprogrammer har en automatisk indstilling, der ændrer bogstaver efter enhver slags punktum til store bogstaver. Denne funktion kan du i de fleste tilfælde slås fra.