Første gode råd til at skrive sprogprisværdige tekster handler om at holde det kort, klart og skarpt!

Ikke nok med at det er virkelig svært at få folks opmærksomhed i dag. Det er også ekstremt vanskeligt at holde på den. Lykkes du derfor endelig med at få nogen til at læse, hvad du skriver, skal du servere dit budskab uden omsvøb. Klar, parat, skarp!

Det kan meteorolog hos DMI Henning Gisselø tale med om. Han var manden bag det tweet, som sikrede de danske vejrspåmænd og -koner prisen for årets bedste tekst på sociale medier. Når DMI tweeter til sine ca. 60.000 følgere, er der 160 tegn at gøre godt med. Det kræver sit at skrive så koncist.

Kom nu til sagen
“Det kan faktisk være svært at lave det så kort og klart, når nogen samtidig skal kunne forstå, hvad det er, vi skriver. Det er vores mål, at det skal være så nemt for vores brugere og modtagere at forstå, hvad vi gerne vil ud med. Vi må skære alt det overflødige væk og i stedet tage konklusionerne og få dem skrevet på en måde, så alle kan forstå dem,” forklarer Henning Gisselø.

At forfatte sig i korthed og klarhed er ikke kun godt til Twitter og andre steder med naturlige begrænsninger. Det er noget, du altid bør gøre. Skær det overflødige væk og kom til sagen.

LÆS OGSÅ:

(Foto: Jørgen Chr. Wind Nielsen)