I 1986 tillod Dansk Sprognævn at sætte –t på de fleste bioord (adverbier), som ender på –ig eller –vis. Men der er stadig forvirring omkring, hvornår et biord kan/skal have –t, og hvornår det ikke kan/skal. Det sikreste er at slå ordet op. Kort fortalt er reglerne som følger:

Aldrig –t
Biord, som kun bruges som biord og aldrig som tillægsord (adjektiver). Fx heldigvis, sandelig, sandsynligvis og temmelig.

Ikke –t i bestemte betydninger
Det er relativt få, fx antagelig, egentlig, knap, pludselig, selvfølgelig.

Altid –t
Biord, der betegner en måde, fx “de smilede lykkeligt” (de smilede på en lykkelig måde).

Valgfrit –t
Biord med valgfrit –t er følgende:

  • Biord, der beskriver en grad af noget (gradsadverbier), fx “det er ikke en særlig(t) høj stige”.
  • Biord med “uegentlig” betydning, dvs. at adverbiet ikke skal forstås bogstaveligt, fx “I kan rolig(t) tage cyklen på arbejde”. Her betyder det ikke, at man kan cykle stille og roligt, men at man sagtens kan cykle.
  • Biord, der beskriver tid (tidsadverbier), fx “vi skal have et serviceftersyn på bilen flere gange årlig(t)”.
  • Biord, der beskriver sted (stedsadverbier), fx “glasset skal vaskes udvendig(t)”. Ord på –vis, når biordet er dannet af et tillægsord, der ender på –vis, fx “de var kun delvis(t) færdige”.