af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Korte former: fx forpligte og forpligtelse Lange former: fx forpligtige og forpligtigelse Hvornår skal vi bruge den korte form, og hvornår den lange? Indtil 1986 var det kun den korte form, der var anerkendt af Retskrivningsordbogen. Men efter 1986 er den lange form...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Fremmed ord og fremmedord – det lyder som det samme, så er der virkelig forskel? Ja, det er der! Fremmede ord er ord, der føles fremmede; ord, man ikke kender. Der er altså tale om en subjektiv vurdering. For hvad én vil føle som fremmed, vil være kendt for en anden....
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Hovedreglen er, at man skriver små bogstaver, medmindre der er en særlig grund til at skrive med stort. Egennavne (proprier) skrives med stort begyndelsesbogstav, og man starter med stort bogstav efter punktum. Efter kolon skriver man med stort, hvis der er tale om en...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Et udsagnsord (verbum) er passivt, når det ikke har nogen aktør; altså når der ikke er nogen, der “gør” udsagnsordet. Tag fx sætningen “Hermed fremsendes kopi af kontrakten som aftalt”. Her er det ikke tydeligt, hvem der fremsender kontrakten....
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Tiltalestedordene (pronominerne) I og De skrives altid med stort begyndelsesbogstav. Det samme gælder bøjningsformerne af De: “Dem” og “Deres”. De øvrige tiltalestedord og bøjningsformer af tiltalestedordene skrives altid med lille:...
