af Tina Reichstein | 15. jul 2015 | Korrekt dansk
Anførselstegn sætter vi omkring citater og tale for at vise, at det ikke er os selv, der skriver/siger noget. Desuden bruges anførselstegn omkring ord, som man ønsker at vise et vis forbehold overfor. Det kan være, fordi man ikke synes, at ordet helt dækker eller...
af Tina Reichstein | 15. jul 2015 | Korrekt dansk
På dansk bruger vi næsten udelukkende ét accenttegn; accent aigu (´). Vi bruger accent aigu til at vise, hvornår der skal tryk på en stavelse som fx i ordene café, puré, dér, én, allé og analysér (og andre bydeformer). Det er valgfrit, om du vil bruge accenttegn i...
af Tina Reichstein | 9. jul 2015 | Korrekt dansk
Hedder det “gide at”, “fordi at” og “turde at”? Det kan ofte være svært at afgøre, om du skal tage “at” med eller ej. Derfor er der en enkel tommelfingerregel, du kan holde sig til: Hvis du er i tvivl, om du skal tage at...
af Tina Reichstein | 9. jul 2015 | Korrekt dansk
Mange danskere har problemer med forholdsordene (præpositionerne) “ad” og “af”. Det skyldes primært, at de to ord i almindelig tale udtales helt ens; “a”: Fx “De kørte “a” motorvejen”. Ad Efter retningsbiord...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Forkortelser kan på en gang være praktiske og dødirriterende. De er naturligvis praktiske, fordi de er korte og sparer derved forfatteren både tid og plads. Den tid, som forfatteren sparer, skal læseren dog sommetider bruge på at forstå forkortelserne i en tekst....
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
De fleste ord, der i udtalen ender på “angse” staves ance, fx leverance og elegance. Men der er en del fremmedord, hvor det ikke er sådan fx kompetence, reference og konkurrence. Du kan som regel regne med, at hvis ordet svarer til et ord, der ender på...
