af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Nogle og nogen udtales “noen” i talesproget, så du kan som regel ikke høre forskel. Betydningen af de to ord er dog ikke den samme, så når du skriver, kan du derfor være i tvivl om, du skal skrive nogen eller nogle. Reglerne kan sammenfattes sådan: Nogen...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Regler Du skal bruge “jeg”, når det er grundled (subjekt) i sætningen. Fx “Henrik og jeg går på kursus sammen”. Du skal bruge “mig”, når det er noget andet end grundleddet. Fx “Opgaven var som skabt til Peter og mig”....
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
“Lykkes” er et af de helt klassiske drilleord i dansk. Ofte ser vi ordet brugt i den forkerte tid. Det skyldes måske, at udtalen lyder ens, hvad enten der er tale om nutid, “lykkes”, eller datid, “lykkedes”. Ligesom det fx er...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Ligge bruges uden genstandsled (objekt), fx “Jeg ligger og læser”. Her siger “ligger” noget om, hvad jeg gør – altså grundleddet (subjektet). Lægge bruges med genstandsled (objekt), fx “Jeg lægger bogen på sengen”. Her siger...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Spørg om sproget
Hedder det lettet eller lettede? Det korte svar på det spørgsmål er, at det afhænger af, om det, som vi henviser til, er en handling eller en tilstand. Det er imidlertid ikke altid lige let at gennemskue, og det er derfor også et tilbagevendende spørgsmål. Problemet...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
De fleste ord, der i udtalen ender på “angse” staves -ance, fx leverance og elegance. Men der er en del fremmedord, hvor det ikke er sådan fx kompetence, reference og konkurrence. Du kan som regel regne med, at hvis ordet svarer til et ord på -ent, fx...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Hvad betyder imødegå i følgende sætning: “Ledelsen vil imødegå besparelserne”? Imødegå betyder: søge at hindre; gøre indvendinger imod. Meningen er altså, at ledelsen vil prøve at forhindre besparelserne. Problemet er, at mange forveksler imødegå med...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Tjener det et højere formål at diskutere højst og højest? Ja, det gør det. For selv om de to former minder meget om hinanden, er der nogle vigtige forskelle, som det er godt at kende. Højst og højest er to former af samme ord. De er begge højeste grad...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Hvis og vis er vidt forskellige ord og bruges til forskellige formål. De lyder imidlertid meget ens, og mange kommer derfor til at blande udtrykkene sammen. Her kan du se, hvornår du bruger hvad. Hvis “Hvis” har flere funktioner; det er både et relativt og...
af Tina Reichstein | 9. jun 2015 | Korrekt dansk
Begge valgmuligheder kan lyde rigtigt, men de kan have forskellig betydning. Regler Man bruger hans/hendes når det, man henviser til, er noget andet end grundleddet (subjektet). Fx “Kaj kysser hans kone”. Her kysser Kaj en anden mands kone. Man bruger sin,...
