En god meter versus godt en meter

Jeg mener, at “godt en meter” betyder næsten en meter, mens “en god meter” betyder over en meter. Er det korrekt? Begge udtryk betyder mere end en meter, men “godt en meter” kan også betyde mindre end en meter. I dag er det sådan,...

Bro, bro, drille

Jeg ved, at man skriver “på Østerbro”, når man taler om bydelen i København, men ville det ikke være mere korrekt at skrive “i Østerbro”, da det er en bydel og ikke en fysisk bro i dag? Brugen af “i” og “på” kan drille i...

Så småning om

Når jeg skal give udtryk for begrebet “efterhånden”, benytter jeg ofte at skrive “så småningom”. Det er en vending, jeg har anvendt i de sidste 30-40 år, men først for nylig spurgte en journalist mig, hvor udtrykket stammer fra, da hun aldrig...

Er "kaput" forbudt?

Kan man sige, at ordet “kaput” har lavstatus? Der er absolut intet, der tyder på, at ordet ”kaput” har lavstatus. Det er et gammelt ord, som også findes på svensk, tysk og fransk. Jeg har fundet ordet brugt i tekster, som er mere end 100 år gamle, bl.a. af...

Er det godt at blive skamrost?

Er “skamrose” blevet et nyt pendulord? Jeg tænker på brugen af ordet i betydningen en stor og velfortjent ros (fx i denne overskrift fra JyllandsPosten: “Amerikansk avis skamroser ‘Borgen'”), mens ordbogen angiver følgende betydning...

Alt på ét bræt

Min far og jeg har diskuteret, hvordan bræt staves. Han siger, at det staves “brædt”, og jeg er sikker på, at “bræt” er den rigtige stavemåde. Hvordan staves “bræt”? Det staves “bræt”. At skrive “brædt” er...

Dig & mig, du & jeg og vi & os to

Er denne sætning korrekt formuleret: “Det ku’ aldrig ske for du og jeg”? Teksten stammer fra Rasmus Seebachs “Millionær”, og jeg mener, det er korrekt at skrive “dig og mig” i stedet for “du og jeg”. Du har ret i,...

Det modsatte af selvsikker

Vi er nogle kolleger, der har diskuteret, om det hedder “uselvsikker” eller “selvusikker”, når man har mistet troen på sig selv. Ordet er ikke optaget i nogen af vores ordbøger, hverken i den ene eller den anden form. Derfor kan I i stedet...

Bortfør Else

I dagens avis kan man læse følgende: “Forældrepar løsladt for bortførsel” Mit spørgsmål er: kan “bortførelse” og “bortførsel” benyttes i flæng, når det drejer sig om mennesker? Og er der i så fald sket et skifte i brugen? Så vidt vi...

Den anden og de andre

Jeg har tit undret mig over, hvad flertalsformen af ordenstallet “anden/andet” er. Det forekommer fx i “De 2. Olympiske Lege”. Min logiske sans siger mig, at 2. burde være “andre”, men det lyder ikke rigtig godt. Kan I hjælpe? Den...